Natur og teknologi i indskolingen: sådan bliver naturfag levende for de yngste

Naturfag i de første skoleår lægger grundstenen til børns nysgerrighed på verden. Når undervisningen i Natur og teknologi indskoling planlægges med tydelige mål, praktiske aktiviteter og gode materialer, får eleverne både viden, ordforråd og mod på at undersøge deres omgivelser. Små, konkrete oplevelser kan udvikle sig til stor forståelse for natur, krop, klima og teknologi hvis vi griber dem rigtigt an.

Hvad er god natur og teknologi i indskolingen?

God undervisning i natur og teknologi på de yngste klassetrin kan beskrives kort sådan:

Eleverne møder verden gennem deres sanser og erfaringer, og læreren hjælper dem med at sætte ord, begreber og forklaringer på det, de oplever. Undervisningen veksler mellem samtale, undersøgelser, leg og små forsøg, så viden hænger sammen med konkrete oplevelser.

I praksis betyder det, at undervisningen ofte tager udgangspunkt i temaer, som ligger tæt på elevernes hverdag:

– årstider, vejr og vind
– dyr i skoven, på marken eller i haven
– kroppen og sanserne
– affald, hygiejne og bæredygtighed
– simple opfindelser og begynderteknologi som robotter og små programmerbare enheder

Når eleverne for eksempel arbejder med vejret, kan de måle temperatur, kigge på skyer, mærke vinden og føre en simpel vejrdagbog. Efterfølgende kan de tale om, hvordan vand bliver til regn, eller hvorfor vi har forskellige årstider. På den måde bliver faglige begreber som nedbør og vind knyttet til noget, de selv har oplevet.

En vigtig del af god naturfagsundervisning i indskolingen er også sprogarbejdet. Mange elever møder nye ord som bakterier, kredsløb, fødekæder eller eksperiment. Når ord og begreber forklares med tegninger, billeder, modeller og gentagelser i konkrete aktiviteter, bliver sproget ikke en barriere, men en nøgle til forståelse.

Sådan kan læreren arbejde undersøgende og praksisnært

Undervisning i natur og teknologi bliver stærkest, når eleverne får lov til at være mini-forskere. De skal ikke bare høre forklaringer, men selv prøve, undersøge og stille spørgsmål. Et undersøgende forløb kan ofte bygges op i fire enkle trin:

1. Eleverne oplever noget konkret
2. Klassen formulerer spørgsmål sammen
3. Eleverne undersøger og afprøver
4. Resultaterne samles, forklares og kobles til nye begreber

Tænk for eksempel på et forløb om insekter i 0.-1. klasse. Eleverne går ud på skolens område, finder biller, myrer eller edderkopper og observerer dem med lup. Tilbage i klassen taler de om forskelle på dyr med seks og otte ben, og de tegner deres fund. Til sidst får de måske et simpelt skema med kendetegn, så de kan sortere og navngive dyrene. Her er faglige mål, men også begejstring, bevægelse og samarbejde.

Det samme gælder mere teknologiske forløb. Små forløb om robotter eller opfindelser fungerer godt i indskolingen, når eleverne får noget i hænderne: simple robotter, byggeklodser, pap, tape og måske små motorer eller lysdioder. Eleverne kan bygge en opfindelse, der løser et hverdagsproblem i klassen, og derefter forklare, hvad den kan. På den måde bliver teknologi ikke abstrakt, men noget de selv kan forme.

For at gøre undersøgende arbejde overskueligt for både lærer og elever, er det en hjælp med:

– tydelige elevark med få, klare opgaver
– billedstøtte og piktogrammer til de yngste
– forslag til spørgsmål, eleverne kan bruge som skabelon
– simple forsøgsvejledninger, hvor materialer og trin er lette at følge

Når strukturen er på plads, skaber den ro til, at eleverne kan være nysgerrige og kreative uden at undervisningen glider ud i kaos.

Planlægning, differentiering og brug af færdige forløb

Mange lærere oplever, at forberedelsestiden er knap, særligt når natur og teknologi ikke er deres primære linjefag. Her kan færdiglavede forløb være en stor hjælp især hvis de samtidig giver plads til tilpasning og differentiering.

Et godt natur/teknologi-forløb til indskolingen kendetegnes typisk ved:

– klare læringsmål og kobling til fælles mål
– overskuelige lærervejledninger
– konkrete lektionsplaner, fx 4, 6 eller 8 lektioner
– elevmaterialer på børnenes niveau med fokus på både faglighed og trivsel
– forslag til udeaktiviteter og bevægelse
– variation mellem fælles snak, makkerarbejde og individuelle opgaver

Differentiation kan blandt andet ske gennem:

– ekstra støtte: billedordbøger, ordkort, forklarende illustrationer
– forskellige sværhedsgrader i opgaver, fx valg mellem tegne, skrive enkeltord eller skrive sætninger
– åbenhed i undersøgelser, så alle kan være med, men de stærkeste elever kan gå et lag dybere, for eksempel ved at forklare årsager og sammenhænge

Et temaforløb om kroppen kan for nogle elever handle mest om at sætte navn på kropsdele og sanser, mens andre elever arbejder videre med organer, puls, træning og kost. Når materialerne giver denne fleksibilitet, bliver det lettere at tilgodese hele klassen.

Mange skoler vælger at bruge ressourcer fra faglige platforms, der har specialiseret sig i naturfag. Her finder læreren ofte:

– årsplaner fordelt på klassetrin
– temaforløb om alt fra årstider, bondegården og affald til klima, fødekæder og solenergi
– eksperimentpakker, hvor forsøg kan bruges på tværs af flere forløb
– tværfaglige forløb, hvor naturfag spiller sammen med fx dansk eller historie

Sådanne materialer giver tryghed, fordi læreren ved, at indholdet fagligt er i orden, og at progressionen er tænkt igennem. Samtidig frigiver det tid og energi til relationer og til at justere undervisningen, så den passer til den konkrete klasse.

Et af de steder, der arbejder målrettet med undervisningsmaterialer til natur/teknologi i indskoling og mellemtrin, er naturfagene.dk. Her samles færdiglavede forløb, årsplaner og idéer, som gør det lettere at skabe levende, undersøgende og sammenhængende naturfagsundervisning. For mange lærere er netop Naturfagene blevet et fast udgangspunkt, når der skal findes inspirerende og praksisnære materialer til natur og teknologi.